Besøgshunde skaber kontakter

Nogle af følgeskaderne kan være skyld i, at personens muligheder for et socialt liv forringes, og at viljen til at leve livet mindskes ufrivilligt.  

Forringelser af dementes sociale liv kan blandt andet skyldes, at sygdommene medfører forandringer i adfærd og humør. For det første kan sygdommen frarøve én initiativ. Man bliver passiv, fordi evnen til selv at sætte i gang er svækket. For det andet kan sygdommen gøre, at man ændrer sig fra at være et positivt udadrettet menneske, til at man er trist. Det er ikke ualmindeligt, at personer med demens kan få en depression. Det er selvfølgelig med til at forværre følelsen af tristhed og manglende lyst til livet. Vi kender selv følelsen af, at det kan være svært at blive glad eller være initiativrig, når man er trist. Så de fleste kan sikkert godt forestille sig, hvor svært det så må være, når en sygdom er skyld i dette.

Det kan være svært for os alle at opbygge og holde fast i den gode livsstil med regelmæssig motion og sund kost. Det er særlig svært for demente, som i forvejen har ekstraordinært vanskeligt ved at tage initiativ til at komme i gang. Vi ved dog fra forskning i Norge, at visit af besøgshunde kan hjælpe personen til at tage små initiativer. Min mand, Jesper Vølund, har set virkningen med egne øjne, da han var centerleder ved Fjordly Plejecenter i Kerteminde, hvor frivillige hunde og hundeejere fra TrygFondens Besøgshunde er tilknyttet. Besøgene liver de demensramte op, og hundene frembringer en umiddelbar glæde og bringer minder frem, hvis man for eksempel selv har haft hund engang eller bare altid har været glad for dyr.

Ofte bor personer med demens i plejebolig, hvor de modtager omsorg, men måske mangler de nogen at give omsorg til. En besøgshund giver mulighed for at give lidt kærlighed og fysisk berøring til hunden, og det er rart at kunne – også når man har en demenssygdom.

Hos nogle demensramte er det sociale liv særligt forringet, fordi tristhed og mangel på initiativ betyder, at man kan være socialt isoleret uden måske at ville det. I sådanne tilfælde kan besøgshunde stimulere personen til at komme op af stolen og ud at gå en tur. På den måde får personen mulighed for fysisk aktivitet og få talt med andre, som de møder på turen, uanset om turen er inde i plejecenteret eller udenfor. Samtidig giver hunden anledning til noget at tale indbyrdes om efter besøget og noget at glæde sig til imellem besøgene. På den måde kan besøgshunde forbedre dementes sociale liv.

Referencer

• Nationalt Videnscenter for Demens: www.videnscenterfordemens.dk