To ud af tre beboere på et plejecenter har demens. Derfor er det godt at kende til sygdommen, inden du tager på besøg.

Demens er en overordnet betegnelse for en række sygdomme, der påvirker hjernens evne til at fungere, som den plejer. Demensygdommene rammer især ældre.

Sygdommene forværres efterhånden, og personer, der rammes af demens, oplever i stigende grad vanskeligheder med at håndtere dagligdagens gøremål. Det har store konsekvenser for både personen selv og for de pårørende.

Forskellige former for demens

Den hyppigste og mest kendte demenssygdom er Alzheimers sygdom, der forårsages af forandringer i hjernens nerveceller. I første omgang påvirkes hukommelsen, men efterhånden udvikler sygdommen sig til også at påvirke personens dagligdagsfærdigheder, evnen til at udtrykke og koncentrere sig, og ofte ændres personligheden. 

I DANMARK er CA. 85.000 MENNESKER ramt af DEMENS

Efter Alzheimers er vaskulær-, frontotemporal- og Lewy body demens de mest almindelige demenssygdomme.

Vaskulær demens skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning, hvilket kan forårsage blodpropper og give lammelser og langsomt mentalt tempo. Frontotemporal demens skyldes sygdom i nervecellerne og påvirker pandelapperne og den forreste del af tindingelapperne og medfører ofte store forandringer i personligheden. Lewy body demens skyldes forandringer i nervecellerne i hjernen og indvirker sammen med hukommelsesproblemer på personens vågenhed, bevægelser og finmotorik.

 

 

Udfordringer

Demensramte møder nogle store udfordringer. Når hukommelsen svigter, risikerer de at glemme, fx hvor ting hører til, og hvilken årstid det er. Således kan de komme til at lægge madvarer i klædeskabet, og tage sommertøj på om vinteren. Personligheden ændrer sig, og de kan hurtigere blive forvirrede og reagere uventet, fx med vrede.

Derudover kan daglige, vante opgaver besværliggøres, fordi personen har svært ved at tage initiativ til, strukturere og gennemføre praktiske handlinger. Personen får ofte svært ved at genkende personer og ting, ligesom orienteringsevnen svækkes. Demensramte kan derfor fare vild selv i velkendte områder. Endvidere kan demensramte opleve, at sproget svigter, hvilket giver stærkt svækket kontakt til omverdenen.

Med den rigtige hjælp og støtte fra familie, venner og professionelle lever mange personer med demens dog et godt og meningsfuldt liv.

Der er både nu og frem over et stort behov for at hjælpe demente med at skabe en meningsfuld tilværelse.

Fremtiden

Desværre tyder udsigterne for sygdommenes udbredelse på, at problemet bliver værre i fremtiden. Antallet af demensramte forventes nemlig at stige fra 85.000 til 155.000 i år 2040. Det skyldes, at levealderen stiger, og befolkningens sammensætning derfor ændrer sig, så der bliver mange flere ældre i forhold til tidligere.