Alle hunde kan i princippet blive besøgshunde, når de er fyldt to år - på nær hunde der tilhører, eller er blandinger af, de forbudte racer i Danmark.
Det er dog vigtigt at overveje, om det at være besøgshund passer til lige netop din hund. Et besøg kan være sjovt og givende, men også udfordrende og hårdt. Derfor er det vigtigt, at din hund bl.a. er velsocialiseret, forudsigelig og lydig. Sammen med hundens helbred er det nogle af de ting, vi undersøger på vores sessioner.
Læs mere om, hvad der foregår på vores sessioner.
For at blive optaget i TrygFonden Besøgshunde, skal du og din hund godkendes til én af vores sessioner, der afholdes rundt omkring i landet.
Inden du sender os en ansøgning om at blive tilmeldt en session, opfordrer vi dig til at læse vores information om arbejdet og se vores film om ordningen.
Hvis du stadig mener din hund er egnet, og du er interesseret i at blive en del af TrygFonden Besøgshunde, skal du oprette en profil. Fra profilen vil du kunne finde oplysninger og melde jer til at deltage i vores sessioner, der afholdes rundt omkring i landet.
Selvom du måske allerede tager på besøg med din hund, eller du har den med på arbejde, skal du stadigvæk godkendes til én af vores sessioner for at blive en del af TrygFonden Besøgshunde. Det gør vi for at sikre, at alle vi sender ud, vil gøre et godt stykke arbejde på institutionen uden at hverken hund, beboere eller plejepersonale lider overlast.
Der er, i princippet, ikke bestemte racer, der er mere velegnede som besøgshunde, end andre. Det er hundens personlighed, temperament og robusthed, der er de vigtigste parametre at overveje. Dog avles der ofte på specifikke karaktertræk i den enkelte race, og disse tager vi i betragtning, når vi vurderer hundene.
TrygFonden Besøgshunde optager ikke hunde, der tilhører, eller er blandinger af, de forbudte racer i Danmark. Se de forbudte racer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Minimumsalderes for hunde i TrygFonden Besøgshundekorps er to år. Det skyldes flere ting:
Den øvre aldersgrænse for optagelse som besøgshund er 10 år. Det er der flere grunde til:
- For ældre hunde kan man fra ti-årsalderen begynde at se en gradvis svækkelse, både fysisk og psykisk, som kan have stor betydning for, hvordan hunden oplever sine omgivelser og de mennesker, den møder.
- Væsentlige fysiske forandringer, som begyndende gigt og nedsat syn, kan gøre hunden usikker, fordi den oplever pludselig smerte eller ikke kan orientere sig, som den er vant til.
- Hunden kan blive mindre robust over for uventede og måske lidt skræmmende stimuli, som den tidligere faldt hurtigt til ro omkring. Det kan gøre den usikker og stresse den unødigt.
- At introducere en helt ny type aktivitet med uvante omgivelser og mennesker er derfor ikke optimalt for hundens velfærd.
En TrygFonden Besøgshund er en sund hund. Derfor skal din hund tilses af egen dyrlæge mindst én gang om året.
Alle TrygFonden Besøgshunde skal følge et vaccinationsprogram, der dækker hundesyge, parvovirus, smitsom leverbetændelse og parainfluenza. Vaccinationerne skal være gyldige.
Din hund skal desuden behandles regelmæssigt mod rævens dværgbændelorm, hvis den færdes frit i naturen og kan finde på at æde mus og andre små gnavere. Er din hund i risikogruppen anbefaler fødevarestyrelsen, at den behandles med et passende ormemiddel hver 4. uge. Mennesker kan blive smittet med bændelormen ved kontakt med afføring.
Derudover kan din hund ikke optages som besøgshund, hvis den har epilepsi.
Læs mere om vores krav til vaccinationer og hundens sundhed.
Ligesom mennesker kan smitte hinanden med sygdomme, er det også muligt for en hund at smitte et menneske med specifikke sygdomme.
For TrygFondens besøgshunde gælder et regelsæt, der mindsker risikoen for overførsel af sygdom mest muligt. Besøgshundene skal bl.a. være rene og raske, når de tager på besøg, og de må ikke være i løbetid.
Derudover skal TrygFonden Besøgshunde følge et vaccinationsprogram, og vi har en fast politik om, at vores hunde ikke må fodres med råt kød i nogen form, hverken som måltid eller som godbidder. Det skyldes den forøgede smitterisiko, der er forbundet med BARF-fodring.
Hunde, der får råt foder (omtales ofte som BARF), kan ikke indgå i TrygFondens besøgshundekorps. Det skyldes den forøgede smitterisiko, der er forbundet med BARF-fodring.
Flere studier peger på, at hunde, der fodres med råt foder, udskiller sundhedsfarlige bakterier som salmonella, campylobacter og E.coli i deres afføring efterfølgende.
For raske, sunde mennesker vil dette ikke udgøre en risiko. Men for mennesker med et svækket immunsystem – som det er tilfældet for mange beboere på plejecentre – kan en eventuel smitte få alvorlige konsekvenser.
Det bedste du kan gøre for at forberede din hund til at blive besøgshund er at sørge for, at den er velsocialiseret fra hvalpe-ben. Det vil sige, at den har været udsat for så mange af de indtryk og stimuli, man kan forestille sig, at den kan komme ud for i sit liv, samt at den har lært at reagere sundt og roligt i alle situationer. Her tænker vi for eksempel på færdsel blandt mange mennesker på restauranter, i busser, til forsamlinger ude og hjemme, færdsel i tæt trafik og på befærdede veje. Den skal også kende til rolige og stille miljøer, og den skal kende til mange forskellige slags mennesker.
Hvis man ikke har haft hunden fra hvalp skal man sikre sig, at den har modtaget denne form for behandling, før man fik den, og man skal fortsætte variationen i dens hverdag.
Hunden skal være lydig, fordi det er vigtigt, at den kan færdes frit, og at den kan være under kontrol, når I er ude på besøg, selv i en kompleks social situation. Det er en god idé at gennemføre daglig lydighedstræning, ikke kun i hjemmet men også på gåture, og når man er på besøg. God træning virker ikke kun i vante omgivelser.
TrygFonden Besøgshunde kommer på besøg på de institutioner, der er godkendt til at benytte ordningen. Godkendelsen er vigtig for at sikre et frugtbart samarbejde mellem institutionen, besøgshundeejeren og hunden.
Hvis du og din hund bliver godkendt som besøgshundeekvipage, kan I vælge en af de institutioner, der allerede er godkendte i vores ordning. Du finder dem her.
Fra juni 2025 vil TrygFonden Besøgshunde alene være et tilbud til besøgssteder med primært ældre borgere, fx plejehjem og dagcentre. Ændringerne skyldes, at TrygFonden ønsker et endnu større fokus på ældre og besøgshundeordningen skal derfor bidrage til at løfte det strategiske program, ’Et trygt ældreliv’.
Hvis du ikke er blevet kontaktet af et besøgssted mhp. besøg, er du velkommen til selv at finde et sted. Det gør du via din profil her på sitet.
Når du er logget ind, kan du finde de institutioner, der ønsker besøg og tage kontakt til deres besøgshundekoordinator.
Hvis du vil besøge et sted, der ikke er på listen, skal du kontakte os.
Hvis I ønsker at tilmelde jeres institution til ordningen, skal I igennem en optagelsesprocedure. I kan tilmelde jer her.
Det er vigtigt, at I i denne forbindelse vælger en dedikeret medarbejder til at være kontaktperson/besøgshundekoordinator for ordningen hos jer.
Det er en vigtig rolle, så man skal være indstillet på at afsætte lidt tid til det, særligt i starten.
Når I har tilmeldt jer, ringer vi kontaktpersonen op til en samtale, hvor vi fortæller om ordningen og afstemmer forventninger, så I ved, hvad I kan få ud af ordningen, skal være opmærksom på, og hvad vores forventninger er. Når vi har talt sammen, godkender vi jer, og jeres profil bliver åbnet og synlig på hjemmesiden. I kan derefter logge jer ind og søge ledige hunde i jeres område. Vi sender jer også et startsæt med informationsmappe, vandskål, billedrammer og lidt andet grej til jeres besøgshunde.Din hund skal være dækket af den lovpligtige ansvarsforsiking. Du er selv ansvarlig for at undersøge, hvad jeres police indeholder - ofte findes der en standard og en udvidet ansvarsforsikring. Hvis din hund skulle forvolde skade på nogen eller noget, så er det denne ansvarsforsikring, der gælder.
Hvis derimod nogen forvolder skade på din hund, så er det deres forsikring, der gælder, hvis selvfølgelig der kan findes en skadesforvolder til forholdet.
TrygFonden Besøgshunde formidler ikke forsikringsdækning og dækker ikke skader forvoldt eller erhvervet under besøg.
Når du og din hund er optaget i TrygFonden Besøgshunde betegnes jeres besøg på en offentlig eller privat institution som en frivillig aktivitet. Det vil sige, at du IKKE bliver trukket i dine offentlige ydelser ved at været aktiv i besøgshundeordningen.
For førtidspensionister er der som udgangspunkt ingen tidsbegrænsninger for frivillige aktiviteter, andet end at det kan indgå i en vurdering af arbejdsevnen – eksempler herpå er dog yderst begrænsede. Dog henstiller TrygFonden Besøgshunde til, at den enkelte besøgshundeejer konsulterer sin A-kasse, det lokale jobcenter eller anden relevant kommunal enhed for at få en vurdering af den konkrete situation, da det til enhver tid vil være den sikreste løsning.
Det er en stor og vigtig opgave at være besøgshundeejer.
På institutionen er der problemstillinger og udfordringer, som kan være gode at kende til, inden man møder dem, da det er vigtigt at kunne navigere med ro og overskud, så man kan skabe en god oplevelse for beboerne og samtidig fungere som formidler af og tryg base for sin hund. Hvis du overvejer at ansøge om at blive en del af TrygFonden Besøgshunde, kan du læse mere om, hvad det kræver og prøve vores quiz.
Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, kan det være, det står besvaret et andet sted på vores website. Du er også velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.