De første besøg

En god dialog mellem institutionen og hundeejeren sikrer et langvarigt engagement.

Når institution og hundeejer er kommet i kontakt med hinanden, skal I aftale en tid for det første besøg. Ved dette introduktionsbesøg er det en god idé, at hundeejeren bliver vist lidt rundt og gjort bekendt med omgivelserne, personalet og beboerne. Hvor står vandskålen og håndklædet til poterne, og hvad er politikken omkring godbidder?

Det er vigtigt, at I får afstemt forventningerne til tidsforbrug og type af besøg. Måske skal I lave fast aftalte tidspunkter for besøg, måske skal det være mere tilfældigt – det afhænger af jeres behov hver i sær - men det er vigtigt at få etableret en god dialog, så misforståelser undgås.

Besøgets længde

Besøgenes længde varierer meget fra sted til sted og afhænger af flere ting. I starten kan hunden fx godt blive hurtigt træt af at være på besøg. Måske ændrer dette sig, når den bliver mere fortrolig med forholdene og rutinerne på stedet, men som ejer skal du holde øje med den, særligt i starten, hvor nogle hunde måske ikke kan klare mere end 20-30 minutter. Også nogle beboere har svært ved besøg af længere varighed.

Hundeejerens rolle

Det er dig som hundeejer, der står for besøget på den måde, at det er dit ansvar, at besøget forløber godt og roligt, og at hunden så vidt muligt kommer i kontakt med de beboere, der ønsker det. Læs det relevante materiale grundigt og sæt dig ind i, hvad der er relevant for den målgruppe, du besøger. Der er meget forskellige måder at sætte sin hund i spil på, afhængigt af hvem og hvordan du besøger.

Hvis du kommer ud i en situation, som er svær at håndtere, bør du kontakte personalet med det samme.

Hvis hunden løber frit ved kaffebordet, kan du fx fordele godbidder til beboerne, så alle har mulighed for at give hunden lidt godt og et klap. Måske kan din hund et par kommandoer eller tricks, som beboerne kan lære. Ved besøg i private stuer kan du hjælpe hunden op på skødet af beboeren eller måske bare fortælle lidt om den, så der opbygges et forhold på den måde.

Du kan godt komme ud for stærke reaktioner på din hund, lige fra overvældende glæde til gråd. Det er godt at være forberedt på, hvad du kan gøre i den situation, så du kan stå til rådighed for både beboeren og din hund. Her kan personalet være til god hjælp.

 

Når Cecilie og hundene kommer, kan man se deres glædessmil, og hvordan de blomstrer i ansigtet. Besøgene er med til at give dem solskin og livskvalitet i hverdagen.

Vibeke Johannesen, SOSU-hjælper