Forskning: "Besøgshunde - gavner de og hvordan"

Et tre-årigt forskningsprojekt har undersøgt, hvordan hunde kan have en effekt på ældres helbred.

Forskningsprojektet "Besøgshunde - gavner de og hvordan" havde til formål at tilvejebringe dokumentation for den positive effekt af ældre menneskers kontakt til hunde, samt hvordan man bedst benytter hunde i arbejdet med ældre og demente.

Projektet skulle undersøge, om besøgshunde ifølge med en person har en positiv effekt på det mentale helbred og livskvaliteten hos ældre og demente beboere på plejecentre. Som kontrolbehandling brugte forskerne kontakt til en robotsæl og en ikke-interaktiv demensbamse (en bamse særligt udviklet til mennesker, der er ramt af en demenssygdom). Bamsen ligner en kat, men er tungere, så den ældre fornemmer at have en rigtig kat på skødet.

EN HUND KRÆVER IKKE, AT MAN KAN TALE, OG DEN REAGERER UMIDDELBART PÅ DE ÆLDRES BERØRING OG GIVER DEM NOGET IGEN.

Hypotesen var, at hundebesøg har en større effekt end robotsælen, som igen har en større effekt end bamsen.

Adfærdsdata og fysiologiske mål blev registreret under selve besøget. Disse data blev så relateret til den ældres velbefindende før, under og efter samvær med besøgshunden, robotsælen eller bamsen og måltes ved standardiserede og anerkendte metoder til evaluering af socialt og mentalt velbefindende. Evalueringer foretaget af plejepersonalet samt målinger ved hjælp af psykologiske værktøjer blev også inkluderet i undersøgelsen.

Resultaterne af projektet blev præsenteret til en konference i Chicago i juli 2013, og de samlede resultater er nu publiceret i internationale tidskrifter og kan downloades nedenfor.

Projektets konklusioner

  • Besøgshunde til ældre og demensramte virker

    Hunde giver umiddelbar respons til de ældre og demensramte, og sammenlignet med robotsæler og demensbamser er det også hundene, som er bedst til at fastholde de ældres lyst til at tale til dem. Forskningen viste, at de ældre, der fik besøg af en levende hund eller en interaktiv robotsæl, havde mere fysisk kontakt til deres ”besøgsdyr” i forhold til, når ”besøgsdyret” var en demensbamse. Forskningen viser desuden, at de ældre i højere grad bliver ved med at tale med og om besøgshundene over tid ved gentagne besøg, sammenlignet med robotsæler og demensbamser.

    Den nye viden peger åbner for nye og spændende muligheder inden for brug af hunde i ældreplejen.

  • Jo sværere funktionsnedsættelse, jo mere gavner besøgsdyr
    Resultaterne viser, at de personer, der havde en større grad af funktionsnedsættelse fx demens eller hjerneskade, havde mest kontakt til ”besøgsdyret”, mens dem, der var mere velfungerende, henvendte sig mere til besøgspersonen, som ledsagede ”besøgsdyret”. Den samme tendens viser sig, når man ser isoleret på de personer, der fik besøg af hunde. Her var det gruppen med moderat funktionsnedsættelse, der havde mest kontakt til hundene i forhold til de mest velfungerende ældre. Derfor er det vigtigt, at man på plejecentrene gør sig nogle tanker om de ældres behov, før man beslutter, hvilken type besøg eller intervention, der vil gavne mest.
  • Vejen er banet for yderligere forskning

    Seniorforsker Karen Thodberg, der har været tilknyttet undersøgelsen, ser mange interessante muligheder for at frembringe yderligere dokumentation om dyrs effekt på mennesker:

    "Vi ved fra forskning om raske menneskers kontakt med dyr, at kontakten kan virke beroligende og udløse stressfysiologiske reaktioner. I dette forskningsprojekt har vi ikke haft mulighed for at undersøge, om det også gælder for mennesker med funktionsnedsættelser som demens og hjerneskade, men det kunne man med rimelighed antage, at det gør. Derfor vil det være meget interessant og relevant også at gå i dybden med de fysiologiske og psykologiske effekter ved besøgshunde til ældre. Vi har gennemført meget styrede besøg med hundene, hvor de ældre har kunnet klappe og snakke med hunden. Det kunne være interessant at undersøge, hvordan besøgene har indflydelse på de ældres velbefindende, hvis de også kan gå ture, lege med hundene etc."

     

Følgende forskere var tilknyttet projektet:

  • Seniorforsker Karen Thodberg, cand.scient. og ph.d.
  • Forsker Janne Winter Christensen, cand. scient., lic. og ph.d. fra Institut for Husdyrvidenskab ved Århus Universitet.
  • Professor i klinisk psykiatri og ledende overlæge, dr. med., Poul Videbech, ved Center for Psykiatrisk Forskning på Århus Universitetshospital i Risskov.