Plejecenter Kildevang

SØGER HUNDE
Plejecenter Kildevang

Plejecenter Kildevang ligger i et grønt område i Langå tæt ved byens skole og den bymæssige bebyggelse med ca. 15 km til Randers centrum. Der er 52 lejligheder og seks aflastningspladser på centret. Boligerne er fordelt på syv bo-enheder, der har hver sit køkken og fællesrum. I fællesrummene bliver der spist og sludret, og centret har desuden en aktivitetsafdeling og en café tilknyttet, hvor det sociale også er i højsædet. På Kildevang har vi en række grønne arealer, hvor vi nyder at lave aktiviteter. Vi spiller gerne krolf, som er en kombination af golf og kroket, på vores græsplæne, og nyder vores sansehave. I sansehaven har vi æbletræer, og der er lagt op til at nyde både dufte og farver. Haven har også en bænk, som er perfekt, hvis man vil holde øje med, om der kommer gæster til centret. Vi nyder også gerne kaffe og kage i haven, hvis vejret tillader det. Et par gange om året holder vi fest, fx kartoffelfest, og vi spiller gerne bankospil, synger og nyder musik. Èn gang årligt kombineres festen med aktiviteter som tovtrækning og trillebøreræs. Beboerne har også mulighed for at tage med på udflugt i vores bus, som vi ofte benytter. Vi har tidligere haft en kat på centret, som vi havde glæde af i mange år. I øjeblikket har vi ingen dyr, og vores beboer ser derfor frem til at få besøg af nogle søde hunde.

Beboere

58 beboere

  • Ældre (plejehjem og -boliger)

Ansvarlig

Aktivitetsmedarbejder

Sidsel Boel

Plejecenter Kildevang

Randersvej 23A, 8870 Randers