Hunde kan noget, mennesker ikke kan. Det ved Mogens. Hunde har evnen til at være sammen uden at stille krav. Det er nærvær med nogen, som bare vil dig det godt.
Når Mogens og Valde besøger mennesker med demens, har Valde en særlig evne til at skabe kontakt til dem, der ellers er svære at nå.
Valde spreder glæde og vækker følelser, og Mogens er sikker på, at deres besøg sætter spor i de gamles sind og mindsker deres ensomhed. Mogens havde en svigerfar, der var indlagt med demens, og har derfor lært betydningen af at bruge tid med de ældre og stille spørgsmål, der kan vække erindringer. Når de får Valde i hænderne, kan de pludselig huske, at de selv har haft hund.
Mogens er meget opmærksom på sin rolle som hundefører. Han holder øje med, om Valde er træt og mister koncentrationen. Og han sørger for, at alle får lidt af Valde, når de er på besøg.
Mogens blev besøgshundefører, fordi han kan lide at have med hunde og mennesker at gøre, og fordi han næres af de stunder, hvor han ser hengivenhed og tillid mellem hund og menneske. Og så giver han sig tid til nærvær.
”Jeg har tid til at koncentrere mig om en enkelt beboer,” fortæller han. ”Den ro og fred, som hunden og jeg udstråler, gør, at de føler, at de bliver set og taget alvorligt.”
