TrygFonden Besøgshunde er et gratis tilbud til alle ældrehjem og plejeboliger i Danmark. Som besøgsstedets kontaktperson spiller du en vigtig rolle for samarbejdet med hundeejeren og for den gode kontakt mellem besøgshund og beboere.
Gør en forskel som besøgshundekoordinator
Cookies er deaktiveret
Denne video ligger hos en tredjepart (eks. YouTube eller Vimeo) som sætter cookies når indholdet vises. Du skal derfor tillade cookies for at se videoen.
Sådan kommer I i gang
Skaf opbakning og vælg en kontaktperson
Inden I melder jer til, skal I sikre jer, at både ledelse og personalegruppe bakker op om, at der afses tid til at tage godt imod besøgshundene. I skal også udnævne en dedikeret medarbejder til fast kontaktperson/besøgshundekoordinator. Det er en god idé at vælge en ekstra koordinator, der kan hjælpe til. Det letter opgaverne og mindsker risikoen for, at det hele går i stå under ferier og fravær.
Tilmeld jer som besøgssted
I skal nu udfylde ansøgningsskemaet. Her skal I svare på spørgsmål om, hvem I er, jeres motivation og angive kontaktoplysninger på den primære kontaktperson. Øvrige kontaktpersoner kan angives senere. Følg vejledningen i skemaet, som I finder i linket nedenfor.
Vi ringer jer op til en samtale
Vi ringer til jeres primære kontaktperson, så vi kan afstemme forventninger og svare på eventuelle spørgsmål. Bemærk venligst, at der kan være lidt ventetid, fra I sender jeres ansøgning, til I bliver kontaktet.
Når I er godkendt som besøgssted
Når I er godkendt, bliver jeres profil, med de oplysninger I angav i tilmeldingsformularen, aktiv på besøgshunde.dk. Via profilen kan I finde ledige besøgsteams, der matcher jer. Når I har fundet et match, kan I tage kontakt og aftale det første møde.
Vi sender jer også en opstartspakke med informationsmappe, vandskål, billedrammer og lidt andet udstyr til jeres besøgshunde.