Besøgshunde kan gøre en væsentlig forskel

Hunde kan skabe kontakt og nærvær på en måde, som mennesker ikke kan. De frivillige besøgshundeteams kommer med ny energi - hundene vækker minder og skaber nye oplevelser for både beboere og personale.
Ældre beboer i lænestol krammer besøgshund

Oplev en stjernestund mellem Jutta og besøgshunden Marcel

For Jutta har besøgshunden Marcel skabt store forandringer. Besøgene har givet hende vigtigt indhold i dagligdagen og livsgnisten tilbage.

Video poster

Besøgshunde kan gøre jeres hverdag lidt gladere

TrygFonden Besøgshunde er et gratis tilbud til alle plejehjem i Danmark. Ordningen har eksisteret siden 2010, og vores erfaringer viser, at hundene og deres ejere bliver en vigtig positiv oplevelse for beboerne og kan blive en væsentlig ressource for personalet.

Hundene kommer med ny energi og høster masser af smil, glæde og nye samtaler. De kan få mange roller hos jer. Nogle kan ligge på skødet, nogle spreder liv i fællesstuen, og nogle vil være godt selskab på en gåtur. Fælles er, at de skaber kontakt, vækker følelser og minder og inviterer mennesker ind i et fællesskab omkring sig. 

Hundeejerne er besøgsvenner med hund. De er dygtige frivillige, der formidler kontakt mellem hunden og beboerne og arbejder sammen med besøgshundekoordinatoren for at skabe et besøg, der kan tales længe om. 

 

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Læs mere i vores folder til besøgssteder.