Plejecenter Aabo

SØGER HUNDE
Plejecenter Aabo

Vi er vilde med dans Plejecenter Aabo ligger i udkanten af Aakirkeby, der bliver kaldt blomsterbyen, fordi den altid er så smukt pyntet. Plejecenteret har 54 lejligheder, der er fordelt på fem selvstændige enheder. Fra tre af enhederne er der udsigt til en dejlig fælleshave og en hyggelig lille sø. Vi har vores egne lejligheder, så vi kan lukke døren til vores bolig, når vi ønsker det, og samtidig kan vi nyde godt af, at være en del af naboskabet med de andre beboere. Det bliver til mange gode og hyggelige aftener i fællesstuerne, hvor vi spiser, hygger og snakker sammen over en kop kaffe eller et glas rødvin. Sang og musik betyder meget for os, og vi er vilde med at danse. Vores to lukkede gårdhaver har fine blomsterbede, hvor vi kan gå og plukke blomster. Gårdhaverne vil også danne en naturlig ramme for vores kommende besøgshunde, for her vil hundene kunne gå frit rundt. Naboens mange katte nyder at blive passet og fodret af os, og vi glemmer helt, at de ikke bor hos os. Vi får også besøg af ponyer, kaniner og undulater, og vores ansatte tager indimellem hunde med. Vi nyder at snakke og hygge med alle dyrene, og vi glæder os utrolig meget til at få nye firbenede venner.

Beboere

54 beboere

  • Ældre (plejehjem og -boliger)

Ansvarlig

Teamleder

Zette Kofoed

Plejecenter Aabo

Doktorbakken 10, 3720 Aakirkeby