Bakkegården ligger centralt i Randers med fem minutters gang til byens butikker i et område med bymæssig bebyggelse. Der er busstoppested lige ved døren, og det er let at komme til og fra centret. På Bakkegården er der i alt 107 boliger, som fungerer som selvstændige lejligheder. Vi gør meget ud af aktiviteter på Bakkegården. Vores café, hvor omkring 50 borgere spiser dagligt, og vores aktivitetscenter ligger centralt mellem lejlighederne, så det er let at komme forbi til et arrangement. I aktivitetscentret er der noget for enhver smag. Vi holder blandt andet af at danse, holde fester og tage på udflugter. En gruppe frivillige arrangerer aktiviteter på centret. Om sommeren holder vi hver uge grillarrangementer, hvor der kan købes mad og drikkevarer, og overskuddet går til vores bus, som vi er glade for at bruge på forskellige ture. Hver anden uge kører vi på indkøbstur i bussen, og når muligheden byder sig, kører vi til havet eller ud for at se på juleudsmykning forskellige steder i byen. Flere af beboerne holder fugle, og når personalet har hunde med på arbejde, har det stor effekt på humøret. Derfor ser vi meget frem til at få TrygFonden Besøgshunde på besøg.
107 beboere
SSA
Susanne Højer
Du skal være logget ind og godkendt for at se kontaktoplysninger. Log ind
Lodsejervej 8A, 8900 Randers C