Hvorfor må besøgshunde ikke fodres med råt foder?

Forfattere:
Kathrine Stenberg, Seniordyrlæge ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet
Charlotte Reinhard Bjørnvad, Professor ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet
 
Læs nedenstående blog-indlæg inklusiv kildehenvisninger i PDF-format.

TrygFonden Besøgshunde må ikke fodres med foder, der indeholder råt kød eller andet ikke- varmebehandlet materiale fra dyr.

Grunden til dette er, at der er en risiko for, at hunde, der fodres med råt kød, kan overføre sygdomsfremkaldende bakterier til de personer, der modtager besøg af hundene. Dette viser adskillige videnskabelige artikler. Den øgede risiko skyldes, at:

1. Råt og ikke varmebehandlet foder indeholder flere sygdomsfremkaldende bakterier, hvoraf nogle er antibiotika resistente
2. Hunde, der fodres med råt foder, udskiller flere sygdomsfremkaldende bakterier med deres afføring og kan udskille dem i flere uger efter fodring
3. Især individer med svækket immunforsvar er i øget risiko for at blive smittet med sygdomsfremkaldende bakterier fra hundene.

I det følgende kan du læse mere om den videnskabelige evidens bag disse udsagn vedrørende råfodring, som på engelsk bl.a. kaldes Biologically Appropriate Raw Food eller Bone And Raw Food. Begge forkortes BARF.

Der findes flere bakterier i råt foder

Studier har påvist tilstedeværelsen af store mængder sygdomsfremkaldende bakterier i råt foder så som Escherichia coli (E. coli), Salmonella og Listeria (1,2,11–13,3–10). Escherichia coli er en bakterie, der normalt forekommer i tarmen hos mennesker, pattedyr og fugle, og påvisning af denne bakterie i foder tyder derfor på kontaminering af foderet med afføring. Salmonella enterica er den mest almindelige årsag til Salmonella-forårsaget mave-tarminfektion hos mennesker og er også naturligt at finde i tarmen hos dyr.

Et svensk forskerteam undersøgte i 2019 råt hundefoder for tilstedeværelsen af E. coli, Clostridium Perfringens, Salmonella og Campylobacter ved at undersøge 60 prøver fra 10 forskellige frosne rå foderprodukter baseret på okse og/eller fjerkræ (11). Der var E. coli i alle 60 prøver, hvoraf 31 af prøverne havde E. coli niveauer over den tilladte grænse for tilfredsstillende mikrobiel hygiejne ifølge EU-lovgivning. I to af prøverne blev der fundet Clostridium Perfringens i mængder højere end tilladt ifølge svenske retningslinjer, desuden blev der fundet Salmonella i 7% af produkterne og Campylobacter i 5% af produkterne. Disse fund bekræftes i et tilsvarende svensk studie fra 2015 (6). I et britisk studie fra 2024 blev der ligeledes fundet store mængder E. coli i råt foder til hunde (7). I 2022 fandt et tysk studie høj forekomst af både E. coli og Salmonella i tyske kommercielle rå foderprodukter til hunde (9). Samme år påviste et japansk og et amerikansk studie også fund af hhv. Salmonella i 7 ud af 60 analyserede rå foderprøver og E. coli i 14 ud af 21 kommercielle rå foderprodukter (10,12).Hvad med bakterieforekomsten i ikke-råt hundefoder til sammenligning? Ikke-råt hundefoder kan i sjældne tilfælde indeholde bakterier, men det er flere gange blevet vist, at råt foder indeholder signifikant flere sygdomsfremkaldende bakterier end ikke-råt hundefoder. I et studie fra 2022 blev der fundet sygdomsfremkaldende bakterier (Salmonella og Listeria) i 15 ud af 42 rå foderprodukter. Der var ikke forskel på forekomsten af bakterier i kommercielle rå produkter og hjemmelavet råt foder, som også udgør en sundhedsrisiko (8). I det samme studie blev der ikke påvist hverken Salmonella eller Listeria i de undersøgte kommercielle tørfoderprodukter. I et britisk studie fra 2024 blev der fundet E. coli i 99% af 110 undersøgte prøver taget fra 10 rå foderprodukter. Salmonella blev påvist i 17,3% af de undersøgte prøver fra de rå foderprodukter, og to af de 10 rå foderprodukter indeholdt Salmonella enterica. Der blev ikke påvist hverken E. coli eller Salmonella i de undersøgte konventionelle kommercielle tilberedte tørfoder produkter undersøgt i studiet (7). Amerikanske forskere har undersøgt mere end 1000 prøver fra ikke-råt tør- og vådfoder samt råt foder og ikke-varmebehandlede godbidder (5). Ud af 480 prøver fra ikke-råt foder var der kun to prøver, der indeholdt sygdomsfremkaldende bakterier (Salmonella og Listeria). Ud af 576 prøver af råt foder var der 87 prøver, der indeholdt sygdomsfremkaldende bakterier (bl.a. Salmonella og Listeria). I et andet studie fra 2013 (3) blev 20 forskellige produkter råt foder undersøgt sammen med fire ikke-rå produkter (to dåsefoder og to tørkost). Hvert produkt blev indkøbt fire gange med flere måneders mellemrum, og der blev taget flere prøver fra hver pakning. Man fandt, at næsten halvdelen (47,6%) af produkterne med råt kød indeholdt Salmonella enterica i mindst én prøve. Der blev ikke fundet Salmonella i produkterne uden råt kød. 

Hunde på råt foder udskiller flere bakterier

Det er flere gange blevet påvist, at hunde, der får råt foder, udskiller signifikant flere sygdomsfremkaldende bakterier i deres afføring end hunde fodret med konventionelt kommercielt foder. Ved rå-fodring øges risikoen for, at hundene smitter andre individer (hunde eller mennesker) i deres omgivelser, hvor især individer med svækket immunforsvar er særligt udsatte. Her følger nogle eksempler:

Et chilensk studie fra 2022 undersøgte udskillelsen af de sygdomsfremkaldende bakterier Salmonella, Campylobacter og Listeria i afføring fra hunde, der blev fodret med råt foder sammenlignet med udskillelsen fra hunde på konventionelt kommercielt tørfoder (8). Forskerne fandt, at 11 ud af 33 undersøgte rå-fodrede hunde udskilte de sygdomsfremkaldende bakterier i deres afføring, hvorimod de 22 hunde, der blev fodret med et kommercielt tørfoder, ikke udskilte bakterierne.

Andre studier på familiehunde har tilsvarende vist en sammenhæng mellem forekomsten af Salmonella i hundes afføring og fodring med råt foder (14–16). I et brasiliansk studie fra 2020 fandt forskerne en 30 gange øget risiko for at udskille Salmonella i afføringen ved råfodring sammenlignet med konventionelt foder og en øget risiko for at udskille Clostridium ved fodring med råt foder (16). I et studie fra 2009 undersøgte forskerne afføring fra 42 hunde, der fik råt foder, samt fra 49 hunde, der fik ikke-råt foder (14). Her fandt de Salmonella i 14% af afføringsprøverne fra råt-fodrede hunde, mens ingen af de hunde, der fik ikke-råt foder, udskilte Salmonella.

En undersøgelse foretaget i Canada sammenlignede en gruppe forsøgshunde, der fik råt foder indeholdende Salmonella med en gruppe forsøgshunde, der fik foder uden Salmonella (17). I den første gruppe (med Salmonella) udskilte næsten halvdelen af hundene bakterien i deres afføring, mens ingen i den anden gruppe (uden Salmonella) gjorde det. Forskerne fandt, at nogle hunde begyndte at udskille Salmonella allerede efter en dag, mens andre først begyndte efter en uge. Og der var også forskel på, hvor længe hundene udskilte bakterien: nogle hunde gjorde det kun nogle få dage, mens andre udskilte bakterien i over en uge.

Ingen af hundene i de beskrevne studier blev syge af deres foder. Men det kan ske. Til trods for hundenes stærke enzymapparat i mund og svælg og de meget aktive bakterier i mave-tarmsystemet kan hunde blive syge med diarré af at æde foder, der indeholder bakterier som Salmonella, Campylobacter eller sygdomsfremkaldende typer af E. coli (18–20). Ligesom for mennesker har unge, gamle og immunsvækkede hunde større risiko for at blive syge af bakterierne.

Tilsammen fortæller disse undersøgelser os tre vigtige ting:

1. Hunde, der får foder, der indeholder sygdomsfremkaldende bakterier, kan udskille disse bakterier i afføringen og dermed udgøre en smitterisiko for andre hunde eller mennesker i deres omgivelser.
   
   
2. Hunde kan udskille Salmonella i op mod 14 dage efter, at de har indtaget et foder, der indeholder Salmonella. De udskiller muligvis endnu længere, hvis de jævnligt fodres med foder, der indeholder Salmonella.
   
   
3. Man kan ikke nødvendigvis se på sin hund, at den udgør en smitterisiko. Den kan sagtens være rask og samtidig udskille smitsomme bakterier, da hundene under normale forhold ikke selv bliver syge af de indtagne bakterier.

Antibiotikaresistente bakterier

Udover at der findes store mængder sygdomsfremkaldende bakterier i råt foder, er nogle af disse bakterier resistente over for antibiotika (1,2,21,3–10). I 2024 fandt en britisk undersøgelse af råt foder og konventionelt tørfoder, antibiotikaresistente bakterier i 39% af prøverne taget fra optøede frosne rå foderprodukter til hunde (7). Et andet britisk studie fra 2022 viste en signifikant sammenhæng mellem fodring med råt foder og forekomsten af antibiotikaresistente E. coli og Salmonella bakterier i afføringen hos hunde (22). I studiet fandt forskerne, at rå-fodrede hunde havde op til 15 gange så stor risiko for at udskille antibiotikaresistente E. coli bakterier som ikke rå-fodrede hunde. Et tysk studie fra 2023 fandt en dobbelt så stor risiko for at have antibiotikaresistente E. coli bakterier i afføringen hos hunde, der blev fodret med råt foder i forhold til hunde, der ikke fik råt foder (23). Et svensk studie fra 2015 fandt ligeledes antibiotikaresistente E. coli bakterier i 9 ud af 39 analyserede prøver fra otte forskellige frosne produkter baseret på råt fjerkræ (6). Sammenhængen mellem råfodring og forekomsten af antibiotika resistente E. coli i afføring er bekræftet i et brasiliansk studie fra 2022 og er også blevet påvist hos 16-ugers gamle hvalpe i et britisk studie fra 2022 og et tidligere engelsk og et canadisk studie (24–27).

Hunde kan overføre bakterier til mennesker

Hunde kan smitte mennesker med diverse bakterier og parasitter. Sygdomme, der kan overføres mellem mennesker og dyr, kaldes for zoonoser. Hvis hundene udskiller zoonotiske bakterier i deres afføring og urin, vil bakterierne med stor sandsynlighed også findes i hundenes omgivelser samt i deres mund og pels, da hunde bruger munden til at gøre sig selv rene. Der er da også flere videnskabelige undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem udskillelse af zoonotiske bakterier som E. coli, Salmonella og Campylobacter fra hunden og sygdom hos mennesker i hundens omgivelser:

I et engelsk udbrud med E. coli infektion hos mennesker i 2017 blev der i fire af sygdomstilfældene fundet en sammenhæng mellem sygdom og eksponering for og håndtering af E. coli inficeret råt hundefoder især kallun (28).

I en videnskabelig gennemgang af fire store Salmonella-udbrud på tre amerikanske dyrehospitaler og et dyreinternat er det vist, at hunde og katte med Salmonella udgør en smittekilde for mennesker, og at smitte kan ske via de omgivelser, hvori dyrene færdes (29).

En dansk undersøgelse (30) kiggede på forekomsten af forskellige Campylobacter-typer hos hunde og katte, der boede hos patienter med Campylobacter-infektion. Undersøgelsen påviste muligheden for smitte fra hund til menneske, selvom den også viste, at det ikke sker ofte.

Et studie fra Barbados (31) peger derimod på hunden som en væsentlig smittekilde for Campylobacter- infektion hos mennesker. Derudover har to argentinske studier fundet, at hunden også kan være smittekilde til sygdomsfremkaldende E. coli hos mennesker (32,33).

Flere studier har undersøgt udskillelsen af Extended Spectrum Beta-Laktamase (ESBL)-producerende tarmbakterier fra hunde. ESBL-producerende bakterier er en gruppe tarmbakterier, der ofte giver urinvejsinfektioner hos mennesker. De kan også give alvorlige infektioner, såsom blodforgiftning og infektion i relation til fremmedlegemer, hos mennesker og forårsager desuden ofte infektioner i ellers raske mennesker (34,35). Derudover er ESBL-producerende bakterier af betydning for folkesundheden, da ESBL er enzymer, der nedbryder almindeligt anvendte antibiotikatyper, såsom penicilliner og cephalosporiner, hvilket gør, at disse bliver ineffektive i behandlingen af infektioner både hos mennesker og dyr (35). Et hollandsk studie fra 2020 fandt, at hunde, der blev rå-fodret, havde 11 gange så stor risiko for at udskille ESBL-producerende bakterier end hunde, der ikke blev rå-fodret (36). Samme studie påviste også en øget risiko for smitte med ESBL-producerende bakterier til ejeren ved rå-fodring af familiens hund.

Amerikanske og australske studier har beskrevet smitte af hunde med den zoonotiske bakterie Brucella, der giver testikelbetændelse og fosterdød. Brucella bakterien er naturligt forekommende blandt vilde dyr især vildsvin (37). Enkelte nyere europæiske studier har også påvist forekomsten af Brucella hos hunde (38,39). Smittekilden er ikke kendt i alle tilfældene, men indtag af råt importeret kød, heriblandt råt harekød, er blevet påvist i Tyskland i 1978 og i Holland i 2016. I et tysk studie fra 2021 (38) blev en dyrehospitalsansat, der havde haft tæt kontakt med en Brucella inficeret hund, testet positiv for Brucella og var dermed blevet smittet ved håndteringen af den inficerede hund. Dette er så vidt vides eneste beskrevne tilfælde af direkte smitte med Brucella fra hund til menneske. Smitte med Brucella fra hund til menneske kan derfor ske, selvom det ikke sker hyppigt.

Er det farligt for mennesker?

Escherichia coli bakterier kan hos både hund og menneske føre til alvorlig sygdom, som er svær at behandle. Men de kan også forværre andre sygdomme, der kræver antibiotika-behandling. Dette fordi E. coli kan udskille enzymer, der nedbryder antibiotika. 

Der er således ingen tvivl om, at hunde kan smitte mennesker med nogle af de bakterier, som de kan få med råt foder og derefter udskille i afføringen. Dette er i de fleste tilfælde ikke et stort problem for sunde og raske mennesker, men mange videnskabelige artikler og rapporter fraråder at give råt foder til hunde, der bruges til besøg hos unge, ældre og personer med svækket immunsystem som følge af anden sygdom, alder, dårlig ernæringsstand eller lignende (17,40–42). Disse grupper har ikke kun større risiko for at blive syge, hvis de møder smitte, de vil også typisk blive langt mere alvorligt syge, hvis de bliver smittet.

Note: BARF (Biologically Appropriate Raw Food/Bone And Raw Food) er den bedst kendte type af råt foder, men TrygFondens forbehold gælder alle typer foder og godbidder, som er baseret på rå (ikke varmebehandlede) produkter fra dyr. Forbeholdet gælder således også frysetørrede eller lufttørrede foder/snackprodukter, som ikke er varmebehandlet.

Forfattere:
Kathrine Stenberg, Seniordyrlæge ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet
Charlotte Reinhard Bjørnvad, Professor ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet
 

Læs ovenstående blog-indlæg inklusiv kildehenvisninger i PDF-format.