Hunden er opmærksom, men også mistænksom, hvilket ses på halens vinkel og øjnene, der er store og let opspilede. Hundens kropsholdning er også tilbagetrukket, hvilket signalerer forsigtighed.

Hundens holdning er lav, halen er trukket ind mellem benene, ørerne er nede og øjnene snævre. Hunden gør sig lille, og det viser, at den ikke er tilpas.

Hunden ligger ned og vender hovedet væk. Halen er stille, så den hilser ikke. Hunden vil helst være i fred.

Hunde ryster sig, når de skal ”af med” noget, der har stresset dem. Det kan være positivt – en spændende lugt. Men det kan også være et møde, som var lidt for spændende, eller noget, som har gjort den bange, og som nu er slut og skal ud af kroppen.

Hundens holdning viser afslappet venlighed. Halen er neutral, let opad, ørerne er afslappede, kroppen har en rund, let fremadlænet holdning.

Når hunden pludselig snuser til jorden, fx når den møder en anden hund, viser den, at den kun har venlige hensigter. Den markerer sig ikke på nogen måde, men viser ren afslapning i forhold til det kommende møde.

Når en hund kigger væk, viser den venlighed. På den måde stirrer eller kigger den ikke direkte på modparten, men ”blotter sig” en smule og viser venlige hensigter.

Når hunden laver legebuk, viser den, at den er opsat på leg, og at det, den kommer til at gøre efterfølgende, er del af den leg. Hunden er i bevægelse, logrer, ørerne er fremme og munden ”smiler”.

Når en hund lægger sig på ryggen og blotter hele undersiden, viser den venlighed og særligt overgivelse. Ofte en invitation til nus og kæl.

Halen logrer, hunden strækker hals og kigger måske op på den, der kæler for den. Hunden slikker sig om munden – den viser, at det man gør lige nu, er bare super.

Hunden har lav kropsholdning, lav hale, ørerne tilbage, ”lang mund” og gaber – det er et tegn på, at noget er blevet for meget for den.