Hvis din hund har svært ved at holde sig fra alt spiseligt, den kommer i nærheden af, er det vigtigt, at du træner den i selvkontrol.

En madglad hund kan have svært ved at forstå, at den ikke må tage alt spiseligt, den møder på sin vej. En hund, der er meget glad for andre hunde, kan også nemt komme i konfliktsituationer. Som ejer er du derfor nødt til at lære din hund at udvise selvkontrol. Ellers kan det ende med, at den tror, at omgivelserne er en ”tag selv-buffet” og kommer til at fylde alt for meget i sociale situationer.

Særligt for besøgshunde

De hunde, der bliver godkendt som besøgshund af TrygFonden, er testet og godkendt bl.a. på grund af deres kontaktglæde i forhold til fremmede mennesker. Og når din hund er på besøg på et plejecenter, er det vigtigt at fastholde målet: at besøge borgerne. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at din hund faktisk vælger kontakten til borgeren

Der er også et sikkerhedsmæssigt aspekt: Hvis borgeren sidder med en småkage i hånden – eller taber den på gulvet, er det ønskværdigt og forventet, at du kan forhindre din hund i at spise den. Både for høflighedens skyld i forhold til borgeren og fordi det er usundt for hunden at spise menneskemad. Specielt, hvis det sker ofte.

Endnu værre er selvfølgelig scenariet, hvis det værste skulle ske, at medicin bliver tabt på gulvet, og din hund når at spise det, fordi du ikke er i stand til at standse den i handlingen.

I nedenstående materiale får du hjælp til at træne din hunds selvkontrol i forhold til mad. Du kan med fordel læse dokumentet igennem først og derpå se videoen.

 

Download guide

Vi har lavet en guide til, hvordan du træner din hund i større selvkontrol.