Dit engagement er lige så vigtigt som din hunds, når I er en del af besøgshundeordningen.

TrygFonden Besøgshunde består ikke kun af hunde. Som ejer er du lige så vigtig under et besøg.

Når du og din besøgshund er ude på et plejecenter eller bosted, er det dig, der står for besøget. Det betyder, at du først og fremmest skal sørge for, at du har din hund under kontrol, at den har det godt og ikke lider overlast. Det er bl.a. vigtigt at kende tegnene på træthed og hundens signaler.

Læs mere i vores folder 'Guide til glade hunde'.

Vi lægger vægt på at tale med dig, så vi kan afstemme vores forventninger til dig og din hund.

Udover at sørge for din hund, skal du også kunne gøre den tilgængelig for mange forskellige grupper mennesker.

De kan være udfordrede af deres tilstand, for eksempel på grund af en demenssygdom eller grundet kroniske smerter. Nogle kan være svære at forholde sig til, fordi de reagerer anderledes, end man normalt forventer. Samtidigt kan det være svært at være tæt på handicap og lidelser og muligvis død.

Læs mere og få gode råd om 'Besøg på et plejecenter'.

Der er desuden en række konkrete krav, som du som besøgshundeejer skal være klar over og leve op til.

Læs om vores generelle vilkår for deltagelse i TrygFondens besøgshundekorps.

Som besøgshundeejer hos TrygFonden siger du ja til at:

  • stræbe efter at besøge med din hund 2-4 gange om måneden
  • være tilgængelig via e-mail og telefon
  • holde jeres profil på vores hjemmeside opdateret
  • sikre, at din hund ikke får nogen form for råt kød eller rå kødben
  • sikre, at din hund årligt vaccineres og undersøges af en dyrlæge
  • sikre, at din hund er dækket af en lovpligtig ansvarsforsikring
  • indsende sundheds- og adfærdsevalueringer årligt
  • have en ren straffeattest og være over 18 år gammel.

Som besøgshundeejer hos TrygFonden får du: