Hvad er et terapidyr?

Dyr kan virke terapeutisk, men det er ikke altid terapi

Dyr kan, i kraft af deres tilstedeværelse, bidrage til at forbedre en tilstand eller en situation hos nogle mennesker. Tilstanden kan i princippet være alt fra almentilstanden til en diagnosticeret og behandlingskrævende tilstand. Således kan dyr være værdifulde sociale indslag i hverdagen, men de kan også være aktive samarbejdspartnere i regulær terapi. 
Hvis dyr bruges rekreativt, fx til hyggebesøg, kan man kalde det for dyreassisterede aktiviteter. Det er muligt, at der vil foregå noget, der er terapeutisk, altså at dyrene er med til at afhjælpe en given, udefineret tilstand. Kæledyr og besøgsdyr vil som sådan også kunne siges at være terapidyr, og de kan have en meget stærk effekt, men man kan ikke sige, at det er terapi, hvis de ikke indgår i et veldefineret behandlingsforløb. 
Hvis et dyr bruges i defineret terapeutisk regi, kalder man det for dyreassisteret terapi. Her indgår (samværet med) dyret i et terapeutisk forløb, altså en behandling med et veldefineret mål. Modtageren har en diagnose, som skal afhjælpes og forløbet administreres af en uddannet fagperson. Der er ofte også en dedikeret fagperson/fører til terapidyret.

Dyr kan sandsynligvis virke terapeutisk, fordi de kan være med til at igangsætte nogle mekanismer, fysiologiske, sociologiske, psykologiske, som er behandlende/lindrende/formidlende. Det er muligt, at den fysiske kontakt stimulerer kroppen fysiologisk, så den er mere modtagelig overfor input fra omverdenen. Det kan også være, at dyrene giver adgang til glemte ressourcer og minder, og at kontakten dermed stimulerer tale, samtale og humør. Man kan sige, at dyrene i kraft af deres virkning på os, hvordan den så end er, kan give adgang til nogle ressourcer, til en følsomhed eller en modtagelighed, som er vigtig både generelt og - i særdeleshed - i et terapeutisk forløb.