Ofte stillede spørgsmål

Her er en oversigt over de spørgsmål, vi ofte hører - nedenfor finder du svarene. Er der et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, er du altid velkommen til at kontakte os, telefonisk eller pr. mail.

FØR OPTAGELSE
Hvad koster det at blive besøgshundeekvipage?
Hvordan bliver min hund og jeg optaget?
Kan min hund blive besøgshund?

Skal min hund have særlige vaccinationer?  
Skal min hund behandles mod rævens dværgbændelorm?
Min hund har epilepsi, må den blive besøgshund alligevel?
Skal min hund være særligt trænet for at blive optaget?
Hvor gammel skal hunden være for at blive besøgshund?
Hvordan kan jeg træne min hund til at blive besøgshund?
Er nogle racer mere velegnede end andre?
Er jeg klar til at blive besøgsven med min hund?
Hvordan er jeg og min hund forsikringsdækket, når vi er ude på besøg?
Hvor kan min hund og jeg komme på besøg?
Min hund er besøgshund, eller jeg har den med på arbejde – skal vi stadig godkendes?

SESSIONEN
Hvad er en session og hvordan forløber den?

UNDER BESØGENE
Hvordan indberetter jeg, hvis der sker et uheld under et besøg?
Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg er i tvivl om noget?

FOR INSTITUTIONERNE
Hvordan bliver vores institution tilmeldt?
Kan jeg få hjælp til optagelsesproceduren?

RISICI
Kan besøgshunde smitte beboerne med sygdom?
Er der sundhedsmæssig risiko ved at være i kontakt med besøgshunde?

GENERELT
Hvad er TrygFonden Besøgshunde?
Hvor finder jeg mere information?
Frivillighed på overførselsindkomst?

OM DYREASSISTERET TERAPI
Hvad er dyre-assisteret terapi?
Hvad er forskellen på en besøgshund og en terapihund?
Hvad er forskellen på dyre-assisterede aktiviteter og dyre-assisteret terapi?

Før optagelsen

Hvad koster det at blive besøgshundeekvipage?

Det koster ikke noget at blive tilknyttet TrygFonden Besøgshunde. Udgifter til tilmelding, godkendelse, uniform og diverse materiale afholdes af TrygFonden Besøgshunde. Den eneste udgift, hundeejeren har på arbejdet, er transporten til og fra sessionen og til institutionerne samt udgifter til den årlige sundhedsundersøgelse og vaccination.

Hvordan bliver min hund og jeg optaget?

Hvis du og din hund/dine hunde gerne vil optages i TrygFonden Besøgshunde, vil vi opfordre dig til først at gennemlæse vores information om arbejdet som besøgshundeekvipage. Du finder det her. Det er også en god idé at se vores små film om ordningen - dem finder du her. Det er en god introduktion til vores tanker om projektet og dermed til de forventninger, som vi har til dig og din hund, og som vi mener, at du kan have til det projekt, som du måske bliver en del af. Derpå skal du udfylde vores tilmeldingsskema, som du finder i øverste højre hjørne på vores hjemmeside.

TrygFonden Besøgshunde vil løbende evaluere ansøgningerne og invitere dem til at tilmelde sig en session. TrygFonden Besøgshunde afholder sessioner flere gange om året på centrale lokaliteter i Danmark. Du kan se dem her.  

Kan min hund blive besøgshund?

I princippet kan alle hunde blive besøgshunde, når de er fyldt ét år – det vil sige, der er ikke umiddelbart nogen racer, der er bedre end andre*, men det er vigtigt at overveje nøje, om hunden som individ er egnet til det. 
Selvom et besøg som besøgshund kan byde på megen opmærksomhed, leg, kram og ikke mindst godbidder, så vil det også potentielt indeholde en høj grad af uforudsigelighed, høje og pludselige lyde, fremmede apparater, mange hænder og glatte gulve. Derudover skal man være forberedt på, at klappene godt kan blive hårde og krammene tætte, fordi man måske besøger ældre eller demente, der ikke forstår, hvornår de skal holde tilbage. Det kræver derfor en velsocialiseret hund, der er robust over for sådanne stimuli og kan håndtere dem roligt og forudsigeligt. Hunden skal være venlig og opsøgende og åben over for input også fra fremmede mennesker. Hunden skal være lydig, fordi det er vigtigt, at den kan færdes frit, og at den kan være under kontrol, når I er ude på besøg, selv i en kompleks social situation. 
Det er altså ikke sikkert, at en dejlig, glad og rolig hund, der godt kan lide at ligge i sofaen og blive nusset af familien, også vil være glad for at komme ud på besøg på en institution blandt fremmede mennesker, der måske reagerer anderledes, end hunden er vant til. Det er blandt andet disse ting, som hund og ejer bliver testet for under vores grundige sessioner. 
Læs også om din egen rolle som besøgshundeejer. Er du klar til opgaven? Læs mere her

* TrygFonden besøgshunde optager ikke hunde, der tilhører, eller er blandinger af, de forbudte racer i Danmark.  Det drejer sig pr juni 2012 om følgende hunde: Pitbull terrier, Tosa, Amerikansk staffordshire terrier (amstaff), Fila Brasileiro, Dogo Argentino, Amerikansk Bulldog, Boerboel, Kangal, Centralasiatisk ovtcharka, Kaukasisk ovtcharka, Sydrussisk ovtcharka, Tornjak, Sarplaniac. Desuden alle blandinger, hvori ovenstående racer indgår.

Skal min hund have særlige vaccinationer?

Alle hunde i TrygFonden Besøgshunde skal have fulgt et vaccinationsprogram, der dækker hundesyge, parvovirus, smitsom leverbetændelse og parainfluenza. Vaccinationerne skal være gyldige og besøgshundene skal tilses af egen dyrlæge mindst én gang om året. Læs mere om vores krav til vaccinationer

Skal min hund behandles mod rævens dværgbændelorm?

Din hund skal behandles regelmæssigt mod rævens dværgbændelorm hvis den færdes frit i naturen og kan finde på at æde mus og andre små gnavere.
De små gnavere er mellemværter for parasitten og kan på denne måde overføre smitten til din hund.
Mennesker kan blive smittet med bændelormen ved kontakt med afføring fra en smittet hund eller ræv.
Er din hund i risikogruppen anbefaler fødevarestyrelsen, at den behandles med et passende ormemiddel hver 4. uge.
Det er ikke alle hunde der har behov for regelmæssig ormebehandling. Kontakt din dyrlæge for at få vejledning om netop din hund.

Da parasitten overføres til mennesker via afføring fra en smittet hund eller ræv, er en anden vigtig del af forebyggelsen hygiejne:
Vask din hund grundigt hvis den har været i kontakt med ræve eller deres afføring og hold altid en god håndhygiejne.

Min hund har epilepsi, må den blive besøgshund alligevel?

TrygFonden Besøgshunde optager ikke hunde der har epilepsi. En hund kan sagtens kan have et godt liv med epilepsi, hvis den er velreguleret med medicin og får den relevante opmærksomhed. Når vi alligevel fraråder, at hunden bliver besøgshund, hænger det sammen med sygdommens, ofte uforudsigelige, forløb. Efter en lang periode med få eller ingen anfald kan man pludselig opleve, at hundens anfaldsfrekvens stiger, eller at anfaldene får en anden karakter. Ofte opstår denne ændring i sygdommens forløb uden nogen forudgående tegn eller advarsler.
Et epileptisk anfald hos en hund kan se voldsomt ud. Skulle situationen opstå i forbindelse med et besøg, kan det blive en voldsom og ubehagelig oplevelse for både de ældre og for plejepersonalet, også selv om ejeren vil være der til at tage bedst mulig hånd om hunden.
Vi vurderer derfor, at det er bedst, hvis man i denne situation nyder samværet med sin hund i andre sammenhænge end som besøgshund.

Skal min hund være særligt trænet for at blive optaget?

Hunden skal være lydig, fordi det er vigtigt, at den kan færdes frit, og at den kan være under kontrol, når I er ude på besøg, selv i en kompleks social situation. Det er også vigtigt, at den opfører sig ordentligt eller har ”gode manerer”, når den er ude. Det vil sige, at den for eksempel ikke må hoppe op ad folk, snappe, gø uhæmmet, tage mad ud af hånden på folk og så videre. Hunden skal være fuldstændig renlig.
Det er altid en god idé at tage et hvalpekursus og også at fortsætte med andre kurser for at sikre sig, at hunden er lydig og velopdragen. Som minimum bør man gennemføre daglig lydighedstræning, ikke kun i hjemmet, men også på gåture og når man er på besøg. God træning virker ikke kun i vante omgivelser. 

Hvor gammel skal hunden være for at blive besøgshund?

Minimumsalderes for hunde i TrygFonden Besøgshundekorps er ét år. Det skyldes flere ting:
  • Hvalpe og unghunde har tendens til at være mere uforudsigelige, pjattede og legesyge og kan have svært ved at holde sig fra voldsom leg med napperi og hop. 
  • Hvalpe er ikke færdige med deres socialisering og skal stadig lære at begå sig hensigtsmæssigt i omgivelserne. De har endnu ikke modtaget tilstrækkelig træning til at sikre lydighed og god opførsel. Det er godt at stimulere dem, men en besøgssituation er et tilbud til den ældre, ikke en del af en socialiseringsproces for en hvalp. 
  • Mangelfuld eller ufærdig socialisering gør at hvalpe er mere skrøbelige – den kan blive bange og udvikle uhensigtsmæssig frygt, som kan være svær at komme af med igen, hvis de udsættes for en ubehagelig situation.
  • Først efter pubertet og kønsmodning kan man regne med hundens adfærd og temperament.

Hvordan kan jeg træne min hund til at blive besøgshund?

Det bedste du kan gøre for at forberede din hund til at blive besøgshund er at sørge for, at den er velsocialiseret fra hvalpe-ben. Det vil sige, at den har været udsat for så mange af de indtryk og stimuli, man kan forestille sig, at den kan komme ud for i sit liv, samt at den har lært at reagere sundt og roligt i alle situationer. Her tænker vi for eksempel på færdsel blandt mange mennesker på restauranter, i busser, til forsamlinger ude og hjemme, færdsel i tæt trafik og på befærdede veje. Den skal også kende til rolige og stille miljøer, og den skal kende til mange forskellige slags mennesker. Hvis man ikke har haft hunden fra hvalp skal man sikre sig, at den har modtaget denne form for behandling, før man fik den, og man skal fortsætte variationen i dens hverdag. 

Hunden skal være lydig, fordi det er vigtigt, at den kan færdes frit, og at den kan være under kontrol, når I er ude på besøg, selv i en kompleks social situation. Det er således også vigtigt at deltage på et hvalpekursus og også at fortsætte med andre kurser for at sikre sig at hunden er lydig og velopdragen. Som minimum bør man gennemføre daglig lydighedstræning, ikke kun i hjemmet men også på gåture og når man er på besøg. God træning virker ikke kun i vante omgivelser. 

Er nogle racer mere velegnede end andre?

Der er, i princippet, ikke bestemte racer, der er mere velegnede som besøgshunde, end andre*. Det er hundens personlighed, temperament og robusthed, der er de vigtigste parametre at overveje. Dog avles der ofte på specifikke karaktertræk i den enkelte race, og disse tager vi i betragtning, når vi vurderer hundene. Du opfordres til at vurdere din hund så objektivt, som muligt, når du tænker over, om den ville være egnet som besøgshund.

* TrygFonden besøgshunde optager ikke hunde, der tilhører, eller er blandinger af, de forbudte racer i Danmark.  Det drejer sig pr juni 2012 om følgende hunde: Pitbull terrier, Tosa, Amerikansk staffordshire terrier (amstaff), Fila Brasileiro, Dogo Argentino, Amerikansk Bulldog, Boerboel, Kangal, Centralasiatisk ovtcharka, Kaukasisk ovtcharka, Sydrussisk ovtcharka, Tornjak, Sarplaniac. Desuden alle blandinger, hvori ovenstående racer indgår.

Er jeg klar til at blive besøgsven med min hund?

Det er en stor og vigtig opgave at være besøgshundeejer. På institutionen er der visse problemstillinger og udfordringer, som kan være gode at kende til, inden man møder dem, da det er vigtigt at kunne navigere i disse situationer med ro og overskud, så man kan skabe en god oplevelse for beboerne og samtidig fungere som formidler af og tryg base for sin hund. Hvis du overvejer at ansøge om at blive besøgshundeekvipage med din hund, kan du danne dig et indtryk af arbejdet her på hjemmesiden. Du kan læse specifikt om din rolle som besøgshundeejer her. Og du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om noget. 

Hvor kan min hund og jeg komme på besøg?

TrygFonden Besøgshunde kommer på besøg på de institutioner, der er godkendte til at benytte ordningen. Godkendelsen er vigtig for at sikre et frugtbart samarbejde mellem institutionen og besøgshundeekvipagen.
Hvis du og din hund bliver godkendt som besøgshundeekvipage, kan I vælge en af de institutioner, der allerede er godkendte i vores ordning. Du finder dem her
I kan også opsøge en institution i jeres nærområde og spørge dem, om de er interesserede i at modtage besøg af jer. Hvis de er det, skal de kontakte os for at blive godkendt. Når de er blevet det, er I frie til at arrangere jer, som det fungerer bedst for jer. 

Min hund er allerede besøgshund, eller jeg har den med på arbejde – skal vi stadig godkendes?

Ja, hvis I ønsker at være en del af TrygFonden Besøgshunde.

TrygFonden Besøgshunde fokuserer på at kunne tilbyde sunde og robuste besøgshundeekvipager, som vi er sikre på vil gøre et godt stykke arbejde på institutionen og som vil gøre det uden at nogen lider overlast. Dette kan vi kun gøre, praktisk og etisk, ved at sikre os:

  • At alle hunde er sunde og raske, så der ikke eksisterer mulige smertekilder, som kan give dårlige oplevelser for hunden og de personer, den besøger.
  • At alle hunde er robuste og lydige og agerer forudsigeligt og er i kontrol i alle tænkelige situationer. 
  • At alle hundeejere er i stand til at læse deres hunde og kan afslutte besøget, hvis de skønner det nødvendigt for hundens skyld.
  • At alle hundeejere har socialt overskud til at kunne agere i en muligvis kompleks besøgssituation og samtidig kan holde fokus på sin hund og dens velbefindende. 
  • At alle hundeejere er opmærksomme på deres rolle i forhold til institutionen, således at ekstra arbejde for personalet mindskes og besøgsordningen har de bedste forhold for at blive værdsat til alles tilfredshed.
Dette gør vi ved at indhente oplysninger fra hundeejeren ved tilmelding samt ved vores grundige optagelses-sessioner, hvor alle hunde gennemgår en dyrlægeundersøgelse og en omhyggelig adfærdstest og alle ejere skal igennem en samtale med os om arbejdet som besøgshundeejer.

Hvordan er jeg og min hund forsikringsdækket, når vi er ude på besøg?

Din hund skal være dækket af den lovpligtige ansvarsforsiking. Du er selv ansvarlig for at undersøge, hvad jeres police indeholder, ofte findes der en standard og en udvidet ansvarsforsikring. Hvis din hund skulle forvolde skade på nogen eller noget, så er det denne ansvarsforsikring, der gælder. 
Hvis derimod nogen forvolder skade på din hund, så er det deres forsikring, der gælder, hvis selvfølgelig der kan findes en skadesforvolder til forholdet. 

TrygFonden Besøgshunde formidler ikke forsikringsdækning og dækker ikke skader forvoldt eller erhvervet under besøg. 

Optagelsen

Hvad er en session og hvordan forløber den?

Vores sessioner er de optagelsesprøver, hvor vi vurderer, om en hund og dens ejer er klar til at blive besøgshundeekvipage i vores korps. Til sessionerne bliver hundene undersøgt grundigt at vores dyrlæge. Efterfølgende vil de, sammen med ejeren, blive testet af en adfærdssagkyndig, som vurderer hundens temperament og personlighed, dens robusthed overfor nye indtryk, dens lydighedsniveau og dens interaktion med ejeren. Til sidst har vi en samtale med hundeejeren. Samtalen tager udgangspunkt i ansøgningen og har til formål at forberede og forventningsafstemme med hundeejeren. På denne måde søger vi at sikre os, at vi sender en samlet, robust ekvipage på arbejde. Du kan læse mere om sessionen her.

Under besøgene

Hvordan indberetter jeg, hvis der sker et uheld under et besøg?

Hvis der sker noget under et besøg, skal du først tage kontakt til personalet og sikre dig, at situationen er under kontrol og at alle relevante parter er informeret og taget hånd om. 
Dernæst bedes du skrive eller ringe til os og fortælle, hvad der skete og hvad de eventuelle konsekvenser blev af uheldet. 

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg er i tvivl om noget?

Du er altid velkommen til at kontakte os pr. mail eller telefon, hvis du er i tvivl om noget, eller bare har brug for at snakke med nogen om jeres arbejde som besøgshundeekvipage. Du finder vores kontaktoplysninger her.

Risici

Kan besøgshunde smitte beboerne med sygdom?

For alle TrygFonden Besøgshunde gælder et regelsæt, der blandt andet dikterer, at alle hunde skal være rene og raske, når de kommer på besøg. Dermed menes, at hunden skal være ren og hygiejnisk at se på og ikke må være syg. Den må heller ikke være i løbetid.

Desuden har TrygFonden besøgshunde en fast politik om, at vores hunde ikke må fodres med råt kød i nogen form, hverken som måltid eller som godbidder. Dette forbud har grund i videnskabelig dokumentation, der fastslår, at hunde, der fodres med råt kød kan bære på forhøjede mængder af skadelige bakterier, for eksempel salmonella, og derfor kan udgøre en risiko for mennesker med svækkede immunsystemer. Læs mere om vores politik

Alle TrygFonden besøgshunde skal til enhver tid have gyldige vaccinationer for hundesyge, parvivirus, smitsom leverbetændelse, og parainfluenza (kennelhostevirus). Der stilles ikke krav om kennelhostebakterie (Bordetella bronchiseptica). 

Er der sundhedsmæssig risiko ved at være i kontakt med besøgshunde?

Se ovenfor.

For institutionerne

Hvordan bliver vores institution tilmeldt?

Hvis I ønsker at tilmelde jeres institution til ordningen skal I igennem en optagelsesprocedure. I kan tilmelde jeres institution på vores hjemmeside her. I skal indtaste en kort beskrivelse af jeres sted samt angive kontaktoplysninger på jeres kontaktperson eller besøgshundekoordinator. Følg vejledningen i skemaet. Det er en vigtig rolle, som besøgshundekoordinatoren har, så man skal være indstillet på at afsætte lidt tid til det, særligt i starten. Det kan I se mere om i vores film om besøgshundekoordinatoren. Når I har tilmeldt jer, ringer vi kontaktpersonen op til en samtale, hvor vi vil fortælle om ordningen og afstemme forventninger, så I ved, hvad I kan få ud af ordningen, skal være opmærksom på, og hvad vores forventninger er. Dem kan I også læse om på vores hjemmeside. Bemærk venligst, at der kan være lidt ventetid, fra I sender jeres tilmelding, til I bliver kontaktet. Når vi har talt sammen, godkender vi jer og jeres profil bliver åbnet og synlig på hjemmesiden. I kan derefter logge jer ind og søge egnede og ledige hunde i jeres område. Vi sender jer også et startsæt med informationsmappe, vandskål, billedrammer og lidt andet grej til jeres besøgshunde. 

Kan jeg få hjælp til optagelsesproceduren?

Ja, du kan altid få hjælp fra os. Du skal bare ringe eller skrive til os. Se under kontakt.

Generelt

Hvor finder jeg mere information?

Du kan læse om besøgshunde, arbejdet som besøgshundeekvipage, optagelsen og det videre forløb på siderne her. Hvis du mangler information om noget, er du altid velkommen til at kontakte os.

Frivillig på overførselsindkomst?

Kan jeg være frivillig i TrygFonden Besøgshunde uden at blive trukket i eventuelle offentlige ydelser som fx dagpenge, efterløn eller førtidspension?
Når du og din hund er optaget i TrygFonden Besøgshunde betegnes jeres besøg på en offentlig eller privat institution som en frivillig aktivitet. Frivillige aktiviteter er kendetegnet ved, at de ikke udføres som et almindeligt lønarbejde, og derfor er der ikke begrænsninger på, hvor mange timer du må udføre frivillige aktiviteter, hvis du er modtager af dagpenge eller efterløn. Det vil altså sige, at du IKKE bliver trukket i dine offentlige ydelser ved at været aktiv i besøgshundeordningen. For førtidspensionister er der som udgangspunkt ingen tidsbegrænsninger for frivillige aktiviteter, andet end at det kan indgå i en vurdering af arbejdsevnen – eksempler herpå er dog yderst begrænsede. Dog henstiller TrygFonden Besøgshunde til, at den enkelte besøgshundeejer konsulterer sin A-kasse, det lokale jobcenter eller anden relevant kommunal enhed for at få en vurdering af den konkrete situation, da det til enhver tid vil være den sikreste løsning.


Om dyre-assisteret terapi

Hvad er dyre-assisteret terapi?

Dyreassisteret terapi (Animal Assisted Therapy, AAT) er en interventionsmetode, hvor et dyr, der opfylder specifikke kriterier, bliver integreret i et veldefineret, målrettet behandlingsforløb. AAT tilbydes af en professionel person med specifik ekspertise inden for et særligt område samt muligvis en dyresagkyndig person. Processen er dokumenteret og evalueret.
Der kan være tale om både fysisk og psykisk terapi. Dette er specielt relevant i forhold til hesteassisteret terapi, hvor nogle typer af interaktioner bruger hesten i psykoterapeutisk øjemed og andre i en fysio- og ergoterapeutisk funktion. Fælles for begge er tilstedeværelsen af en uddannet terapeut (både en sundhedsfaglig og en hestefaglig person) samt et veldefineret terapeutisk mål med interaktionen.

Hvad er dyreassisterede aktiviteter?

Dyreassisterede aktiviteter (Animal Assisted Activities, AAA) giver mulighed for udvikling blandt andet inden for  områderne motivation, læring, rekreation og/eller terapeutisk fremgang med det formål at øge livskvaliteten for brugeren/klienten. AAA ydes i mange forskellige situationer og af alt fra trænede professionelle til frivillige i samarbejde med dyr, der opfylder specifikke kriterier. Besøgshunde falder ind under kategorien dyreassisteret aktiviteter.

Hvad er forskellen på dyre-assisterede aktiviteter og dyre-assisteret terapi?

Læs forklaringerne om hhv. dyreassistede aktiviteter og dyreassisteret terapi ovenfor. Forskellen ligger først og fremmest i, om indsatsen indgår i et defineret behandlingsforløb, der varetages af fagfolk med et veldefineret terapeutisk mål. 

Hvad er forskellen på en besøgshund og en terapihund?

Terapidyr (hunde) er dyr, som i kraft af deres tilstedeværelse aktivt kan bidrage til at forbedre en tilstand eller en situation hos mennesker. Tilstanden kan i princippet være alt fra almentilstanden til en diagnosticeret og behandlingskrævende tilstand. Således kan terapidyr være sociale indslag i hverdagen og de kan være aktive samarbejdspartnere i terapi. 
Hvis terapidyr bruges i et defineret terapeutisk regi, kalder man det for dyreassisteret terapi. Her indgår (samværet med) dyret i et terapeutisk forløb, altså en behandling med et veldefineret mål. Modtageren har en diagnose, som skal afhjælpes og forløbet administreres af en uddannet fagperson. 

Når samværet med et dyr fungerer som adspredning, underholdning eller blot kærligt selskab, kalder man det for en dyreassisteret aktivitet. Det er muligt, at samværet med dyret vil virke beroligende, udviklende og måske endda lindrende, men denne effekt indgår ikke som en del af et administreret terapeutisk forløb og bruges ikke aktivt af en fagperson.