Besøg hos demensramte

Det kan være en fordel at have lidt kendskab til sygdommen, og måden demensramte kan reagere på. Blog-artikel af demenskonsulent, Birgitte Vølund

Besøg hos demensramte

Du og din hund er med til at gøre en positiv forskel, når I besøger en person med demens. Personer med demens kan dog kræve særlig opmærksomhed, og der kan være situationer, hvor det kan være en fordel at have lidt kendskab til sygdommen, og måden demensramte kan reagere på. Når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at det er svært at gøre noget forkert, og at samværet mellem dig, din hund og den demensramte kan være meget givende for alle parter. I dette blogindlæg vil jeg give nogle enkle råd til mødet med en person med demens, og det første råd er at tro på, at det nytter noget – for det gør det i høj grad! 

Før og under jeres besøg

Inden du og din hund begynder jeres besøg, er det en god idé at spørge de ansatte på plejecentret, om der er noget, du skal være særligt opmærksom på, fx om den demensramte er svagtseende, hører dårligt eller har et særligt adfærdsmønster. Det kan være forklaringen på, at han eller hun reagerer anderledes, end du forventer, eller måske slet ikke reagerer. Når I ankommer, er det vigtigt, at du tydeligt hilser på og siger goddag eller hej, så den demensramte eller andre ikke bliver bange, når der pludselig er en hund i nærheden. 

Personer med demens kan reagere anderledes 

Demensramte har ofte svært ved at styre deres følelser og give udtryk for dem, og derfor kan personen reagere anderledes end forventet. Eksempelvis kan en demensramt reagere ved at græde, når I kommer på besøg. Men det behøver ikke være et udtryk for, at personen er ked af det. Det kan i stedet være, at dit og hundens besøg rører personen. Du ved sikkert selv, hvor kort der kan være imellem glæde og gråd, og man kan græde af glæde, fordi man er rørt. Andre bliver måske opmærksomme, får et glimt i øjet, smiler, rækker ud efter jer eller siger noget – som du måske forstår eller måske ikke forstår. Det er et tegn på interesse og nysgerrighed. Hvis den demensramte forsøger at sætte ord på sine tanker, kan du enten prøve at hjælpe med at sige det, som du tror, han eller hun prøver at sige, eller du kan selv lede samtalen hen på hunden, og hvad den signalerer eller gør. Det bedste du kan gøre, er at være imødekommende og tale, som du ville gøre, hvis personen ikke var ramt af demens.

Jeres besøg gør en forskel

Du og din hund er først og fremmest med til at skabe glæde og et godt socialt miljø på plejecenteret for både beboere og personale. Hunden appellerer til følelserne og kan dermed hjælpe den demensramte med at udtrykke sine følelser - lige fra begejstring over glæde til sorg og afvisning, og det kan hjælpe tungen på gled. Når den demensramte kæler med hunden, er det med til at opfylde behovet for fysisk kontakt og nærvær. Hunden kan også give den demensramte lyst til at gå en tur - for det kommer personen måske til at huske, at man gør med en hund, og dermed kan jeres besøg give øget fysisk aktivitet.  

Det vigtigste ved jeres besøg er den følelse af glæde, som den demensramte oplever under jeres visit. Og så gør det ikke noget, at besøget er glemt senere på dagen. 

Sådan gør du besøget til en god oplevelse

  • Kontakt personalet, så de ved, at du og din hund er ankommet. 
  • Sig højt og tydeligt, ”her kommer jeg med Fido”, så både den demensramte og andre ved, at I er ankommet. 
  • Vær opmærksom på den demensramtes reaktioner, og opfør dig, som du ville gøre, hvis personen ikke var dement.
  • Vis den demensramte, hvordan du kæler med din hund, for din adfærd vil ofte blive kopieret eller ”spejlet” af den demensramte. Det er med til at give tryghed og skabe den gode stund for både personen med demens og for dig og din hund.
  • Sig højt og tydeligt ”farvel”, når I går igen.