Udvikling på hjemmesiden

18. februar 2015

Galina Plesner, Projektleder og adfærdsbiolog

Kategori: Nyheder

Det er en stor glæde at kunne præsentere den seneste udvikling på denne side. 

Skaren af besøgshundeejere og af de institutioner, der har glæde af deres besøg, er vokset stærkt. Der er nu mulighed for at besøge ikke blot ældre og demente på landets plejecentre men også fx udviklingshæmmede voksne på bosteder rundt omkring i landet. 

Denne udvikling understøtter vi blandt andet via vores hjemmeside, hvor hundeekvipager og institutioner på deres profiler kan fortælle om dem selv og angive fx hvilke(n) målgruppe(r), de gerne vil søges frem på, hvor de besøger og om de er ledige for nye aftaler. 

Vi har udvidet profilerne og søgefunktionerne på hjemmesiden for at sikre, at de rigtige kommer i kontakt med hinanden. Nye vejledninger kan findes under punktet Materiale.